top of page
KAR

Hvad er karsprængninger?

Vi kender dem alle sammen de små blålig-røde karnøgle netværk, som kan ses på vores forældre og bedste forældres ben. De er specielt fremtrædende på blege ben. De kommer til os alle men med forskellig hastighedog i vidt forskellig alder. Nogle får mange i forbindelse med graviditeter, hvor trykket i det venøse kredsløb ofte øges, og dermed øger det dannelsen af karsprængninger på benene. Andre får dem allerede i 20’erne uden at have været gravid, fordi de er genetisk disponeret til at få dem. De har ofte set, at deres mødre eller fædre har mange karsprængninger på deres ben.

 

Hvad er Aetoxysklerol?

Aetoxysklerol er et lægemiddel som anvendes medicinsk til mange former for behandling af karudvidelser. Det har været anvendt i kosmetisk sammenhæng i mange år og stoffet er velkendt og bruges i meget lille dosering til kosmetisk behandling.

​

Hvordan behandles karsprængninger og hvordan virker Aetoxysklerol?

Aetoxysklerol føres ind i karsprængningerne med en meget tynd nål og virker ved at skabe irritation i karvæggen, således at karret lukker sammen og ikke længere er synligt. Lægemidlet udskilles gennem nyrerne og forsvinder fra kroppen indenfor et par dage.

 

Hvornår og hvor ofte skal der behandles?

Inden du kan blive behandlet for dine karsprængninger skal du til en konsultation hos en speciallæge, som har erfaring med behandling af karsprængninger, idet det er ikke alle karsprængninger, som kan behandles med aetoxysklerol. Her vil du blive undersøgt og grundigt informeret om behandlingen og om hvordan du skal forholde dig efter behandlingen. Efter konsultationen skal der gå minimum 48 timer, inden du må blive behandlet (betænkningstid) iht Sundhedsstyrelsens regler. Efter behandlingen skal der gå 4 uger inden en ny behandling kan udføres (eksempelvis højre ben behandles først – herefter venstre ben – eller underben først og herefter lår).

​

Hvem kan IKKE få behandlet deres karsprængninger?

Man kan ikke bliv behandlet, såfremt man lider af sukkersyge/diabetes, hjerte-kar sygdomme, er gravid eller ammer, har allergi overfor aetoxysklerol, er i behandling med antabus, har infektion eller hudsygdomme i området som skal behandles, eller er i behandling med blodfortyndende medicin. Er du i tvivl, vil du til din gratis forundersøgelse blive informeret om, hvorvidt du kan tilbydes behandlingen, når vi har gennemgået dine helbredsoplysninger. I henhold til Sundhedsstyrelsens regler skal du inden behandling med aetoxysklerol altid til en forundersøgelse/konsultation hos speciallægen, hvor du mundtligt informeres om behandlingen og de hermed forbundne risici. Du får udleveret skriftlig information ved konsultationen. Herefter skal du bruge minimum 48 timer (betænkningstid), inden en behandling kan iværksættes. Du kan dog godt booke tid til behandling umiddelbart efter konsultationen.

​

Forundersøgelse

Når du kommer til forundersøgelsen vil du blive grundigt undersøgt og informeret af speciallægen.  Det er en fordel, hvis du har udfyldt dit helseskema hjemmefra, inden du kommer til forundersøgelsen. Du kan printe skemaet her. Ved forundersøgelsen vil speciallægen gennemgå skemaet sammen med dig, og herefter vil I sammen gennemgå dine ønsker og forventninger til resultatet af en skleroseringsbehandling. Du vil få grundig mundtlig og skriftlig information om behandlingen, og om hvordan du skal forholde dig efter behandlingen. Vi kan ikke tilbyde dig behandling med kar sklerosering, såfremt du er gravid, har sukkersyge (diabetes), har haft blodpropsygdom tidligere, tager blodfortyndende behandling, antabus eller har nyresygdom. Du vil få taget billeder (før billeder) til din journal. Efter forundersøgelsen skal der gå mindst 2 dage inden en skleroseringsbehandling kan udføres jvnf. Sundhedsstyrelsens krav om betænkningstid.

​

Behandling

Når du kommer til behandlingen er det en fordel, hvis du har holdt pause med fiskeolie, ipren, acetylsyre, evt andet kosttilskud 2 uger inden behandlingen. Dette er for at minimere evt. blå mærker.

​

Efter Behandlingen

Efter karskleroseringsbehandlingen skal du tage det stille og roligt. Du skal ikke lave hård fysisk aktivitet resten af dagen og du må ikke massere på de områder, som er behandlet. Du får en kompressionsstrømpe på, som du skal beholde på de næste 24 timer.  Du kan få blå mærker på benene efter behandlingen og evt. små sår efter stikkene. Disse svinder indenfor 1 uge.

​

IMG_9112_edited_edited.jpg
bottom of page