Om operation af øjenlåg og kirurgisk øjenbrynsløft
En øjenlågsoperation eller et øjenbrynsløft kan være relevant for dig, hvis du
har:
-
Poser under øjnene
-
Tunge øvre øjenlåg
-
Nedsunkne øjenbryn
Oplever du poser under øjnene, tunge øjenlåg eller nedsunkne øjenbryn? En øjenlågsoperation eller et øjenbrynsløft kan være løsningen for dig!
Med alderen mister huden omkring øjnene sin elasticitet, hvilket kan føre til overskydende hud på både øvre og nedre øjenlåg. Samtidig svækkes muskulaturen, hvilket kan få fedtdepoter til at bule frem og skabe poser under øjnene. Øjenbrynene og panden kan også synke, hvilket forværrer det tunge udseende af øjenlågene.
Dette er ikke kun et kosmetisk problem. Det kan også påvirke dit synsfelt, hvor hængende hud blokerer for udsynet som et gardin.
Hvordan foregår en øjenlågsoperation?
Forundersøgelse
Vi starter altid med en forundersøgelse, hvor du vil blive grundigt undersøgt af speciallæge i plastik- og rekonstruktionskirurgi, Ph.D. Liselotte Sabroe Ebbesen. Det er en fordel, hvis du har udfyldt dit helseskema hjemmefra. Skemaet kan printes her.
Under forundersøgelsen vil Liselotte gennemgå dit skema med dig, og I vil sammen drøfte dine ønsker og forventninger til en mulig operation. Du får detaljeret information om operationen og efterforløbet, samt får taget før-billeder til din journal.
Efter forundersøgelsen kræves der mindst 7 dages betænkningstid før en eventuel operation, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Forberedelse til operation
Hvis du vælger en operation, kan du selv være med til at skabe de bedste forudsætninger for et godt resultat. Vi anbefaler følgende:
-
Undgå naturmedicin og kosttilskud 14 dage før operation.
-
Stop med medicin, der påvirker blodets størkning (Acetylsalicylsyre, Ipren, Ibuprofen).
-
Stop rygning 4 uger før og efter operationen.
Operation
Selve operationen af øvre/nedre øjenlåg og brynløft foregår i lokalbedøvelse, som betyder at du ikke vil opleve smerte, men kan mærke hvad der sker og følge med i operationen. Vi forklarer dig løbende hvad der sker, så du føler dig i trygge hænder.
Placering af ar
Når vi opererer, kommer der naturligvis et ar, som vi placerer så diskret som muligt. Alt efter hvilken operation som foretages vil arret være placeret forskelligt, som du kan blive klogere på herunder:
-
Øvre øjenlåg: Arret vil være i øjenlågets naturlige fold og strække sig ud i en smilerynke. Plasteret skal blive på til trådfjernelse efter 6-8 dage.
-
Nedre øjenlåg: Arret vil ligge under de nederste øjenvipper eller i slimhinden. I sjældne tilfælde kan man også vælge at ligge arret midt på nedre øjenlåg. Trådene fjernes efter 6-8 dage.
-
Øjenbrynsløft: Arret vil ligge i den øvre del af øjenbrynene.
Efter operation
Efter operationen er det normalt, at du opleve hævelse og misfarvning, vi anbefaler derfor at du de første par dage bruger kølebriller en gang i timen á 20 minutter.
Lokalbedøvelsen aftager efter 2-6 timer, det er derfor vigtigt at du hentes af en ledsager efter din operation, da du for eksempel ikke kan køre bil. For at lindre eventuel smerte og hævelse kan du tage smertestillende som Panodil 1 g x 4 dagligt. Brusebad kan tages efter 24 timer, men lad plastrene blive på og dup dem tørre. Sov gerne med hovedet hævet!
Efter 6-8 dage fjerner sygeplejersken trådene, og du skal selv bestille tid til en slutkontrol hos Liselotte efter 6 måneder.
Jacqueline, tidl. patient, øvre øjenlågsoperation
Vejledende priser
(alle operationspriser tillægges 6% gebyr for obligatorisk patientforsikring)
Før/efter
Øvre øjenlåg
Øvre øjenlåg + brynløft
Brynløft
Komplikationer
Blødning efter operationen er yderst sjældent, men skulle det ske, anbefales det at hvile med hovedet højt og bruge frost-/isposer på øjnene i 10-15 minutter. Dette stopper som regel blødningen. Hvis blødningen fortsætter, kan det sjældne tilfælde være nødvendigt at åbne såret for at standse blødningen. Du bør dog altid kontakte klinikken via akutnummeret, som du har fået hvis du oplever komplikationer.
Infektion er også meget sjælden, men kan opstå og kræver behandling med antibiotika. Infektion viser sig typisk et par dage efter operationen og kan genkendes ved rødme, hævelse og tiltagende smerter. Hvis du oplever disse symptomer, bør du ligeledes kontakte klinikken for behandling.
Specielt for nedre øjenlågsoperation
I sjældne tilfælde kan slimhinden i øjet hæve efter en nedre øjenlågsoperation. For at forebygge dette er det vigtigt, at du bruger de anbefalede øjendråber efter operationen - du skal være obs på at hævelsen som regel vil aftage af sig selv efter nogle uger.
Der kan også opstå ectropion, hvor arvævet skrumper og trækker det nedre øjenlåg nedad, hvilket kan gøre det svært at lukke øjet. Denne tilstand forsvinder normalt inden for nogle uger eller måneder, men det er afgørende, at du holder øjet fugtigt med øjendråber eller salve i denne periode.
I meget sjældne tilfælde kan der være behov for en ekstra korrigerende operation. Hvis det sker, vil denne naturligvis være uden beregning.